9 måneder - maden ligner mere familiens mad

Dit barn er nu ved at bevæge sig fra overgangskosten til at spise som resten af familien. Ved 9 måneder må du også introducere surmælksprodukter for dit barn og dit barn er nu så dygtig og erfaren i at spise, at han/hun kan spise rigtig meget forskelligt mad. Der er stadig mad som er for hårdt eller svært og du skal stadig huske at tilføje ekstra fedtstof til maden. Du skal stadig vente med at give ko-mælk at drikke men fortsætte med vand og modermælk / modermælkserstatning indtil 1 år. Mælken er dog nu supplement til maden og ikke længere den primære fødekilde.  

Sørg stadig for at dit barn spiser varieret og får mange forskellige fødevarer. Dette er nødvendigt for både at få dækket behovet for alle de forskellige vitaminer og mineraler maden indeholder, men også for stadig at opbygge et så godt og bredt kendskab til mad som muligt. Dette forebygger kræsenhed og sikrer at dit barn fortsat spiser varieret, når det bliver ældre.

Bestik

Det kan være sjovt for dit barn selv at prøve at spise med ske og gaffel. Giv en gaffel og hjælp med at stikke ned i brødet/maden eller giv gaflen med mad på. Det er noget af en øvelse at lære at ramme munden med gaflen, men god udfordring og motorisk øvelse. Der går noget tid før det er helt nemt at bruge gaffel, men det er sjovt at øve sig. Skeen er lidt nemmere - særligt hvis den passer i størrelsen. Det er ikke nemt at bruge de lange skeer, som egentlig er beregnet til at made med. Giv en lille børnevenlig ske som dit barn sikkert gerne vil spise grød eller yoghurt med - gør det når der er tid og tålmodighed 😉.

Nye mellemmåltider - yoghurt

Du kan nu servere lidt yoghurt for dit barn. Det kan være et rigtig godt mellemmåltid. I starten her ved 9 måneders alderen er det ½ dl. som kan øges til 1 dl. frem mod 1 års alderen. Giv gerne yoghurt i neutral form og kom evt. lidt grøntsags- eller frugtmos på toppen (evt. fra glas/smoothies). Det er bedre selv at blande en frugtyoghurt på den måde end at købe de søde frugtyoghurter i supermarkedet, da de ofte indeholder meget sukker. Dit barn kan også sagtens spise yoghurt uden noget på - det er rigtig fint.

Godnatgrød

Hvis ikke du allerede serverer grød inden sengetid kan det være dit barn kan have glæde af det - og måske også dig og din nattesøvn. Hvis I spiser tidligt aftensmad eller afhængig af hvor meget mad dit barn spiser ved aftensmaden, kan det være godt at få et lille ekstra godnatmåltid inden sengetid. En portion grød kan være et fint måltid og hjælpe til at dit barn er mæt i længere tid - måske hele natten.

Jo mere mad der kommer ind i løbet af dagen - jo mindre har dit barn behov for om natten. Og omvendt, hvis dit barn får meget mælk om natten, er han/hun ikke så sulten i løbet af dagen.

Kunne du bruge ny inspiration eller hjælp til at finde lækre økologiske og kvalitetsbevidste produkter?

My & Mad laver månedskasser tilpasset dit barn. Vi hjælper dig med at finde, smagsteste og udvælge de bedste og tilgængelige produkter på markedet med fokus på kvalitet, smag og økologi. Vi sammensætter indholdet i kasserne så de følger dit barns alder og udviklingstrin. Vi introducerer nye produkter, når dit barn er klar til dem og sender hver måned et spændende udvalg af forskellige brands og produkter.

Kasser indeholder økologisk mad i form af pulvergrød som hurtigt og nemt tilberedes, forskellig frugt- og grøntsagsmos, spiseklare måltider og snacks. Det er et super godt supplement til den hjemmelavede mad. Maden er 100% økologisk og følger sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger for mad til babyer og små børn.

I My & Mad elsker vi at hjælpe forældre og inspirere til eller introducere for nye produkter. Vi elsker at være med til at føre dit barn ind i madens verden med lækker, kvalitetsbevidst og spændende mad og snacks. Og så elsker vi at være med til at udfordre dit barn på smag og forhåbentlig udvikle et bredt kendskab til mange forskellige fødevarer, smage, konsistenser og samtidig skabe mange gode madoplevelser og madglæde.  

God mad kan også være nemt. Vi mener, det skal være ok, at vælge en nem løsning uden at skulle gå på kompromis med kvalitet, smag og økologi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Konkurrencer, rabatkoder, tilbud og gode tips til mad og børn